Materiale information og plejevejledning

Tillykke med dit nye PBJ møbel

Før du begynder at samle dit nye møbel, anbefaler vi, at du gennemgår al emballage for at sikre, at du har alle nødvendige dele, samt følger den medfølgende samleanvisning – skulle der mod forventning være fejl eller mangler ved møblet, så kontakt din forhandler hurtigst muligt.

Et par tips før du begynder at bruge dit nye PBJ møbel:

  • Finjustering af låger og skuffer kan ofte foretages ved at justere stillesko på stel eller ben
  • Vær opmærksom på anbefalingerne til pleje før overfladen tages i brug
  • Sæt aldrig varme genstande direkte på overfladen, brug bordskånere, dog ikke kork
  • Vær opmærksom på, hvor du placerer møblet – hvis i direkte sollys, så kan farverne hhv træets glød falme på grund af solens UV stråler.
  • Pas på ikke at placere møblet for tæt på radiator eller brændeovn
  • Ved spildte væsker, skal disse tørres op straks
  • Er du i tvivl, så kontakt din forhandler.

Massiv træ

Gennem mange hundrede år har massiv træ været hovedbestanddelen i fremstilling af boligmøbler, da det har været let tilgængeligt, og er let at forarbejde. På trods af mange nye materialers fremkomst, er træ stadig det mest dominerende materiale til boligmøbler med individuelt design, nemlig fordi det kan forarbejdes med bløde linier. Træ er et naturprodukt, og udvikler sig helt individuelt, så 2 stykker træ er aldrig ens. Så både knaster, åretegninger og farvevariationer giver tilsammen træets unikke karakter, og dets variationer er en væsentlig del af træets kvalitet.

Hos PBJ Møbler håndsorteres alle stykker træ og finér, så farvenuancer og årestruktur passer mest mulig sammen.

Alle træsorter, der anvendes hos PBJ Møbler kommer fra plantager, hvor træerne udvælges enkeltvis, fældes efter 120 – 150 år på en kontrolleret og skånsom måde, og hvor der sikres en genplantning.

Eg vokser i det meste af verden, men PBJ Møbler anvender primært eg fra Europa på grund af dens lyse og slanke årestruktur. For at bibeholde denne lyse farve, behandles overfladen med en hvidpigmenteret miljø-lak, så overfladen stadig vil virke åben og naturlig.

Egefinér anvendes ofte til overflader, bl.a. for at reducere brugen af massiv træ og dermed spare på naturens ressourcer. Finér skæres flere forskellige steder på træets stamme, og da træet samtidig er et naturprodukt, vil 2 stykker finér aldrig være helt ens. Ligeledes vil nye møbler ikke have samme farve som tidligere købte. For at bibeholde den lyse farve, og et naturligt åbent udseende behandles overfladen med en hvidpigmenteret miljø-lak, efterfølgende med en klar miljølak. Bordplader og topplader på skænke håndsprøjtes tillige med en hærdende miljølak, så overfladen bliver stærk og lukket i overfladen. Denne overflade overholder R2 indenfor DS/INF 132 om møbeloverfladers modstandsevne.

Pleje: Møbler fremstillet i massiv eg eller egefinér plejes bedst med en blød, hårdt opvredet klud efterfulgt af en aftørring med en tør klud.  Anvend aldrig sulfo. Finéroverfladen er åben i sin struktur, hvorfor brug skal ske med omtanke og eks. spildte væsker straks skal fjernes for ikke at trænge ned i fineren.

Valnød varierer afhængig af hvilken valnøddeart, der anvendes, fra varm gråbrun over mørk chokoladebrun til dyb violetbrun. Farvespillet og den varme glød er valnøddetræets personlighed, charme og kendetegn. PBJ Møbler anvender den amerikanske valnød (Pecan).

Der lakeres først med en UV miljølak, og derefter olieres for at fremhæve gløden yderligere.

Pleje: Møbler fremstillet i massiv valnød eller valnøddefinér plejes bedst med en blød, hårdt opvredet klud, efterfulgt af en aftørring med en tør klud. Anvend aldrig sulfo. Hvis overfladen har mistet sin glød eller sit beskyttende olielag, kan denne opfriskes med en let oliering med et anerkendt træpleje produkt. Husk kun et tyndt lag, og det skal aftørres straks efter oliering. Fineroverfladen er åben i sin struktur, hvorfor brug skal ske med omtanke og eks. spildte væsker straks skal fjernes for ikke at trænge ned i fineren.

Sortbejdset Egefinér er en variant af den naturlige lyse egefinér, der er behandlet med en miljøvenlig sort bejdse, som giver den mørke farve, men samtidig bevarer den egefinérens struktur, så opfattelsen af ’træ’ bibeholdes, efterfølgende med en klar miljølak. Bordplader og topplader på skænke håndsprøjtes tillige med en hærdende miljølak, så overfladen bliver stærk og lukket i overfladen. Denne overflade overholder R2 indenfor DS/INF 132 om møbeloverfladers modstandsevne.

Pleje: Møbler fremstillet i egefinér, bejdset sort, plejes bedst med en blød, hårdt opvredet klud efterfulgt af en aftørring med en tør klud.  Anvend aldrig sulfo. Finéroverfladen er åben i sin struktur, hvorfor brug skal ske med omtanke og eks. spildte væsker straks skal fjernes for ikke at trænge ned i fineren.

Vild Eg er meget gamle egetræer, som typisk tidligere er blevet anvendt som konstruktionstræ til byggeri. Findes både som nyfældet eller genanvendelse af det gamle konstruktionstræ. Udmærker sig ved en meget kraftig åretegning, flere og større knaster. Overfladen er først lakeret med en UV miljølak, og derefter olieret for at fremhæve gløden yderligere.

Pleje: Møbler fremstillet i vild eg eller vild egefinér plejes bedst med en blød, hårdt opvredet klud, efterfulgt af en aftørring med en tør klud. Anvend aldrig sulfo. Hvis overfladen har mistet sin glød eller sit beskyttende olielag, kan denne opfriskes med en let oliering med et anerkendt træpleje produkt. Husk kun et tyndt lag, og det skal aftørres straks efter oliering.  Fineroverfladen er åben i sin struktur, hvorfor brug skal ske med omtanke og eks. spildte væsker straks skal fjernes for ikke at trænge ned i fineren.

Højtrykslaminat (HPL) fremstilles af harpiks-imprægneret papir, som under meget højt tryk presses sammen til en stærk plade, bl.a.  modstandsdygtig overfor ridser. Overfladen kan så tilføres et bredt spektrum af farver. Efterfølgende forarbejdes pladen så til de ønskede møbeldele og forsynes med en kant af laminat, træfinér eller massivtræ. Overfladen er ikke helt glat, men fremstår lettere ’ruflet’, men samtidig stærkere.

Pleje: Til daglig pleje anvendes en hårdt opvredet klud med efterfølgende aftørring med en tør klud. Eventuelt anvend et par dråber sulfo til at begynde med. Anvend aldrig slibende materialer, da de vil medføre ridser i overfladen. Brug eventuelt laminatrens (kontakt din forhandler), lad det virke i 2-3 minutter, vask det af med rent vand og tør efter med en tør klud.

Nano Laminat er en videreudvikling af HPL, nemlig baseret på Nano teknologi og en ny generation af akrylharpiks, som er hærdet og fæstnet i en elektronisk proces. Overfladen bliver helt glat, fx fingeraftryks afvisende og fremtræder samtidig med et lækkert soft touch, der gør det meget tiltalende at sidde eller arbejde ved.

Pleje: Til den daglige rengøring anvendes en microfiber klud, opvredet med et mildt rengøringsmiddel, eventuelt anvendes en melaminsvamp. Opstår der snavs, der ikke kan fjernes på almindelig vis, kan man anvende fx Acetone. Opstår der mindre ridser i overfladen, lægges et stykke fugtet køkkenrulle på området. Brug derefter strygejernet på området i max 10 sekunder. Rengør herefter det reparerede område på traditionel vis.

Linoleum fremstilles af rene naturmaterialer, der alle er almindeligt forekommende og som regenererer indenfor meget kort tid. Væsentlige ingredienser er træmel, harpiks, hør, linolie og jute. Overfladen bliver meget robust, men giver alligevel efter ved berøring. Fingeraftryk ses ikke.

Pleje: Rengør dagligt med en fugtig klud med et neutralt rengøringsmiddel. Ved større, urene områder, anvend et neutralt grundren-gøringsmiddel, skyl efter og anvend et anerkendt Linoleum plejemiddel.

Læder: Vi anvender en type af semianilin, der er en fuldnarvet læder med en let overfladebehandling. Læderet er kromgarvet uden brug af miljø belastende produkter. Læderet er slidstærkt og med højere lysægthed end den rene anilin læder. Det har et smidigt, blødt og elegant udseende med høj siddekomfort.

Pleje: Daglig rengøring med en blød klud hårdt opvredet i rent vand. Gnid ikke for kraftigt på læderet. Anvend læderplejemidler som både holder det smidigt men også bibeholder dets glød. Når du anvender plejemidler, så arbejd fra syning til syning.

Stof

Corsica er 100 % Polyester (271 gr/m2), som er afvisende overfor pletter og væske. Stoffet holder til mere end 50.000 gnidninger i Martindale test samt opnår 5 i lysægthed og fnugtest. Slitage test giver resultat på 4-5.

Devide er 75 % italiensk Uld (400 gr/m2). Stoffet holder til mere end 60.000 gnidninger i Martindale test, samt opnår mere end 5 i lysægthed. Slitage test giver resultat på 3-4.

Designer Filt er 100 % Uld Filt, én af de ældste slags textiler i verden, hvor uld og/eller uldfibre bliver filtet gennem anvendelse af væske, varme og bevægelse. Filten kan gøres mere eller mindre hård.

Pleje: Brug støvsuger jævnligt. Hvis spildte væsker, så fjern dem straks, helst fra syning til syning. Brug evt. en sæbeopløsning, men undgå at anvende rengøringsmidler med opløsningsmidler. Hvis vandet har et højt kalkindhold, så anvend helst destilleret vand (så kalkpletter undgås).

Lakerede (malede) overflader

Alle flader males med en miljø venlig UV lak.

Pleje: Støv af jævnligt. Anvend en hårdt opvredet klud med et mildt rengøringsmiddel. Anvend ikke slibende materialer.

 

  Hent materialeinformation og plejevejledning her.