Den gode idé og
solidt håndværk

er PBJ Furnitures fundament

Siden 1968 har PBJ Furniture haft tradition for at bringe ­møbelarkitekter og snedkere sammen. Det har gjort virksomheden til eksponent for stolte danske møbeltraditioner – for når ­kreativitet, kvalitet og håndværk forenes, løftes resultatet til nye højder. Vi kalder det Original Danish Designs by PBJ.

Med afsæt i vores Wood and Vision-filosofi kombinerer vi godt møbelhåndværk med forfriskende funktionalitet, markant formsprog og stærke ideer. Vores kompetencer spænder fra træ, finér og malede overflader til en nysgerrig og ofte utraditionel ­anvendelse af blandt andet laminater, linoleum og polstring på stole. Designerens kreativitet forstærkes gennem samarbejdet med håndværkeren, der kender alt til materialer, teknikker og ­muligheder. Resultatet er møbler med idé og identitet, form og funktion, finish og finesse, dynamik og detaljer.

Det viser vi løbende frem på internationale messer, ligesom vores tilgang til gennemtænkt design og høj kvalitet falder i et stigende antal kunders smag – også langt uden for Skandinavien.

Hent WOOD AND VISION katalog 2017 her...

 

Morten og Michael

 

”PBJ Furniture ­kontrollerer hele ­værdikæden, og ­takket være en ­effektiv ­supply chain ­management står vi til ­enhver tid inde for ­kvaliteten. Fra ­inderst til yderst.”

Dansk i generationer

PBJ Furniture har i generationer været dansk ejet og dansk ledet. Derfor er det naturligt for os fortsat at fastholde administration, projektstyring og showroom i Danmark. Og i kraft af vores inhouse produktudvikling oplever kunderne også på dette felt en ­smidig, dynamisk, præcis og målrettet proces.

Det er erfarne og rutinerede medarbejdere, som tegner virksomheden. Ejerlederne er henholdsvis 2. og 3. generations møbelproducenter, mens kundeservice varetages af en uddannet snedker med mangeårig erfaring. Det sikrer kunder og samarbejdspartnere en kompetent sparring.

Produktion på egen fabrik

PBJ Furniture er både ordre- og lagerproduce-rende, og vi ser det som en kvalitet at være fleksibel, omstillingsparat, tæt på processen og gode til at lytte til kundernes ønsker – og det gør vi bedst, når produktudvikling og produktion foregår under eget tag.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi vil eller kan alting selv. Eksempelvis overlader vi trygt til andre dedikerede og ligesindede snedkere, fagfolk og specialister at bistå produktionen og blandt andet levere metalkomponenter og tilbehør.


Skænk

Kvalitet ligger i detaljen

Hvordan måler man godt, dansk design? Det afhænger naturligvis af øjet, der ser. Så vi opfordrer gerne til, at man kigger vores produkter grundigt efter i alle detaljer. Så får man også svar på, hvordan håndværksmæssig høj kvalitet ser ud.

På vores skænke bruger vi fx ben med stilleskruer for præcis ­justering af fronter, ligesom vi lægger vægt på ­håndværksmæssige ­detaljer som finger- og geringsamlinger. Hertil kommer, at vi ­manuelt og omhyggeligt farvesorterer finér og massivtræ, så det samlede udtryk bliver harmonisk og indbydende. Og naturligvis er alle synlige kanter og flader – også inde i skuffer, på undersiden og bagpå møbler – enten massive, finérbeklædte, gennemfarvede eller malede, så møblet fremstår eksklusivt og håndværksmæssigt ­elstøbt. Hele vejen rundt.

Mere end godt håndværk

Hos PBJ Furniture bestræber vi os konstant på at udvikle og altid levere en god, solid og ordentlig vare, alt inklusive. Vores møbler kommer – naturligvis samlede, dog skal ben og stel monteres på stedet af hensyn til logistikken.

Vi måler os selv og vores samarbejdspartnere på, hvordan ­præstationen er i hele værdikæden. Fra idé og produktmodning til sourcing, logistik, service og tilfredse kunder.

På den ene side er vi håndværkere, på den anden side er vi købmænd – en svær balancekunst, som kræver vedholdende fokus på alle processer i en moderne møbelproduktion. For at det skal lykkes, må man gå ærligt, engageret og ordholdende ind i et samarbejde ­eller løsningen af en opgave. Sådan har det været siden 1968.